Da indbyggerne i Palermo på Sicilien stod op en tidlig morgen i januar 1848, så de til deres overraskelse, at der i løbet af natten var blevet hængt plakater op over hele byen, hvorpå det blev annonceret, at revolutionen ville begynde den 12. januar.

I årevis havde hele Italien ulmet af oprør, og Sicilien, der var under de spanske Bourboners herredømme, var ingen undtagelse. Det var Francesco Bagnasco, en veteran fra en fejlslagen revolution i 1820, der stod bag plakaterne; han mente, at alene annonceringen af en opstand ville være nok til at fremprovokere den. Og han fik ret: Den 12. januar gik det løs, opstanden mod Bourbonernes styre var i gang.

Måneden efter oprøret i Palermo brød der også opstande ud i Paris. Om de to begivenheder var forbundne eller ej, er stadig ikke et afgjort spørgsmål, men sikkert er det, at revolutionen i Paris, der blev enden på det såkaldte Julimonarki – regimet, der havde regeret Frankrig siden 1830 – satte gang i en bølge af revolutioner, som i løbet af de næste små to år skyllede hen over hele det…